Sortebrødreklosteret

Klosterstræde 7, 4300 Holbæk (Ved siden af kirken)
Tlf. 59 45 05 81 / e-mail dfk@km.dk

Sortebrødrene anlagde kloster i Holbæk i 1276. De ældste dele af de eksisterende bygninger er fra 1300 tallet. I Sortebrødreklosteret findes Skt. Nikolai Sogns kirkekontor samt Det Fælles Kirkekontor for Holbæk Provsti. Det Fælles Kirkekontor i Holbæk Provsti i Sortebrødreklostret varetager alt arbejde med navne- og vielsesattester, navneændringer mv. De kan kontaktes på ovenstående kontaktinfo. Endvidere afholdes en række aktiviteter i klosteret, ligesom det er centrum for koraktiviteter og konfirmandundervisning.

“Sortebrødre” er en dansk betegnelse for brødre af Dominikanerordenen, der opstod i Sydeuropa i starten af 1200-tallet. Ordenens stifter var en spansk augustinerkannik ved navn Dominikus (c.1170-1221). Efter sit møde med en sydfransk kætterbevægelse (katharerne) indså han, at de eksisterende munkeordener og bispekirkens præster ikke længere kunne dække befolkningens åndelige behov. Han fandt det derfor nødvendigt, at danne et samfund af præsteuddannede brødre, der kunne rejse fra by til by og prædike evangeliet og frelse sjæle, mens de med et fromt og fattigt liv kunne skabe den nødvendige modvægt til katharerne og andre kættere.

Sortebrødreklosteret i Holbæk blev grundlagt på et hidtil uudnyttet område syd for byen, som brødrene formentlig har fået af kongen. De fik ikke nogen nem start i Holbæk, thi Peder Olufsen kan berette, at i 1287 »..brændte prædike -brødrenes hus og hele byen Holbæk...«<, og i starten af 1290'erne blev byen hærget af marsk Stig og hans fredløse. Endelig i 1323 kunne biskop Niels af Børglum indvie sortebrødrenes kirke i Holbæk, som blev rejst med økonomisk støtte af kong Christoffer II. Sortebrødrene nød stor popularitet i Holbæk som viste sig ved bl.a. gentagne udvidelser på klosteret og kirken igennem årene som har været bekostelige. Efter reformationen i 1536 måtte munkene opgive klostret grundet manglende støtte af befolkningen og overlod det til byen. 

I 1970 overdrog Holbæk byråd klosteret til Skt. Nikolai Sogns menighedsråd. Efter endnu en serie undersøgelser af bygningernes historiske spor blev de gamle klosterbygninger restaureret nok engang i perioden 1972-1974, og indrettet til administrations- og mødelokaler for Skt. Nikolai Kirke.

På sin vis er byens kordegn vendt tilbage til Sortebrødreklosteret. I 1870'erne havde kordegnen ved den nye Holbæk Kirke bolig i klosterets underetage med en lille have syd herfor, hvor også de gamle brødre havde haft klosterhave og hvor der nu er plæne. I dag "bor" kordegnen her dog kun i kontortiden.

Ved den seneste restaurering blev det så vidt muligt tilstræbt at genskabe klosterets oprindelige udseende og miljø, hvilket ikke kun gjaldt det rent bygningsmæssige, idet man med anlægget omkring klosteret tillige har søgt at skabe et fredfyldt åndehul midt i byen.