Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Samtalesalon i Skt. Nikolai Sognehus med debattør og dr.phil. Marianne Stidsen: Woke som vildfaren idealitet

SEP
20

Samtalesalon i Skt. Nikolai Sognehus med debattør og dr.phil. Marianne Stidsen: Woke som vildfaren idealitet


Onsdag d. 20. september 2023, Kl. 19:00 til kl. 21:00
Skt. Nikolai Sognehus, Kirkestræde 9, 4300 Holbæk
Gratis
Samtalesalon i Skt. Nikolai Sognehus med debattør og dr.phil. Marianne Stidsen: Woke som vildfaren idealitet

Alle taler om ’woke’ for tiden. Altså om at være ’vakt’ eller ’vågen’. Ja, ’woke’ er ligefrem blevet en slags trylleord for, om man er med på noderne eller håbløst bagud af dansen. Senest så vi det i forbindelse med biovirksomheden Chr. Hansen, der blev udskammet, så vandet drev ned ad væggen for at trække sin støtte til LGBT+ og Priden tilbage.

Men hvad er wokebevægelsen egentlig, og hvad går den nærmere bestemt ud på? Det vil Marianne Stidsen forsøge at svare på. Med udgangspunkt i den kortlægning, hun har lavet af bevægelsen i bogen Køn og identitet – et spadestik dybere fra 2021, vil hun vise, hvordan wokeismen i bund og grund er en nymarxistisk bevægelse, der har udskiftet klassekampen med køns- og identitetskamp. Er overskriften en anden, er substansen dog immervæk den samme: skabelsen af et helt nyt samfund med totalitære træk og et helt nyt menneske, der kan minde om fortidens homo sovieticus.

Marianne Stidsen vil desuden komme ind på, hvad modtrækket kan være. Med forfatteren Jakob Knudsen vil hun karakterisere woke som ’vildfaren idealitet’, og komme med forslag til, hvordan denne vildfarne idealitet kan ledes tilbage i nogle bedre baner, så samfundet og mennesket kan reddes fra destruktion. Her spiller ikke mindst kristendommen en central rolle.