×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Mandag d. 4. maj 2020, kl. 14:00

Sammen, hver for sig: Vær med til at fejre 75-året for Danmarks befrielse

Hvert år den 4. maj markerer vi den aften i 1945, hvor folk havde fået meddelelsen om Danmarks befrielse. Vi plejer at samles til mindegudstjeneste, fakkeloptog, gardermusik og kaffe, kage og hyggeligt samvær på det gamle rådhus. I år kan vi ikke samles til denne stemningsfulde og traditionsrige markering af 4. maj og Danmarks befrielse.

Men, vi kan fejre befrielsen - sammen, hver for sig.

Den 4. maj vil sognepræst Michael Rosendal holde tale på kirkens Facebook-side, ”Skt. Nikolai kirke, Holbæk”. Fra Sankt Nikolai kirkes tårn vil der kl. 19.30 lyde klokkespil ved Jytte Lundbak og kl. 20 trompetfanfare ved Kasper Goth. Hvis I møder op i Holbæk for at høre musikken fra tårnet, så husk at holde afstand og at overholde alle Sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

Vi opfordrer alle til at huske at sætte lys i vinduerne. Så vi sammen kan fejre befrielsen, og sammen mindes dem, som kæmpede for fred og frihed.

Vi håber, at vi næste år kan markere 76-året for Danmarks befrielse sammen, sådan som vi plejer.

Med venlig hilsen

Christina Krzyrosiak Hansen, borgmester i Holbæk Kommune og Michael Rosendal, Sognepræst, Sankt Nikolai Kirke

4. maj - Mindegudstjeneste online
Medvirkende
Michael Rosendal
Sted Skt. Nikolai Kirke