Jesus siger: ”Sandelig siger jeg jer:

"Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i himmeriget”

Hvad er meningen med de ord?
Der var en præst, som har skrevet om børn: Alle forældre ved, at de små engle også kan være små djævle. De kære små sparker og bider hinanden, er totalt døve for andres gråd og ligeglade med andres behov." Præsten skriver det for at vise, at vi ikke skal gøre børn bedre end de er. Han mener ikke, at Jesus roser børnene, fordi de er bedre mennesker end os andre.

Helt ret har præsten nu ikke. Børn skal ikke være ret store for at de af sig selv går hen og omfavner et andet barn. Eller de kan være så interesseret i babyer, at de hele tiden vil være nær ved det mindre barn og kærtegne det. Og hvor forældrene tænker: Det har vi ikke opdraget vores barn til, at det skal holde så meget af babyer.

Men har han har ret i, at børn kan være meget onde og ligeglade med andre og kun tænke på sig selv. Så føler vi som voksne, at det er opdragelsen der skal gøre barnet til et færdigt og godt menneske.

Det er her Jesus siger noget nyt. Barnet er ikke et halvt menneske, som vi skal opdrage til at blive helt og færdigt. Barnet er sig selv på godt og ondt. Barnet er ærligt, ja, kan ikke være andet.

Barnet forstiller sig ikke for at fremstå bedre end det er. Det er sådan, siger Jesus, at vi må være over for Gud. Vi må være os selv på godt og ondt.  For hvor tit må vi ikke indrømme, at opdragelsen har gjort os til pæne mennesker i det ydre, men indvendig er vi ikke bedre end uopdragne børn. 

Eller hvad der er lige så slemt: Vores pæne opdragelse er sommetider en mur, der standser spontan godhed. Inderst inde mærker vi, at vi egentlig havde lyst til øjeblikkelig at sige eller gøre noget rigtig godt mod et menneske, vi er sammen med. Men vores pæne opdragelse siger: det kan du da ikke. Hvor et barn er mere ærligt både i sin selviskhed og i sin overstrømmende glæde.

Hvis I ikke vender om og bliver som børn kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Mon ikke det betyder, at vi over for Gud må lægge al vores pæne opdragelse væk og være helt os selv.

Tænk at være sig selv. Tør vi det. Tør vi lade være, når vi hører, at vi slet ikke kommer ind i Himmeriget, hvis vi ikke bliver som børn.

Jesus er ikke en, der vil opdrage os til at være pæne mennesker. Han giver os ikke bud for at vi skal handle efter dem og gøre os fortjent til at komme ind i Guds rige.

Man kan oversætte Jesu bud i dag: Bliv som børn. Det kan man oversætte sådan: Bliv som nogle, der ikke tænker på at gøre sig fortjent til at komme ind i Guds rige.

For mange år siden var der er en præstesag, hvor en præst ville ændre dåbsritualet til, at vi døbes til Faderen, Sønnens og Helligåndens navn, i stedet for at vi døbes i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Præsten mente, at dåben ikke gælder helt fra begyndelsen, vi skal først være voksne og troende og omvendte, før dåben gælder. Han mente ikke, at vi som børn er i Guds hånd, men at vi er på vej til den. Og når vi så beslutter os til at være hos Gud, så er vi i Guds hånd.  Det er en modsigelse af Jesu bud: Bliv som børn. Men Jesus siger: I skal vende om, I skal vende tilbage og blive som børn. Hvorfor er det så svært for os? Det er nok fordi vi ikke vil være hjælpeløse. Vi vil selv have kontrollen.

Netop det er frelsen, at vi må være som børn, at vi må være svage. For vi kan alligevel aldrig få kontrollen over livet og hvis vi skulle få det, så blev det til et sølle liv. Nej, vi skal juble over, at vi må være de svage, og at Gud er den stærke, som er os nær.

Sognepræst
Michael Rosendal