Skt. Nikolai Kirke

Skt. Nikolai Kirke er åben for besøgende:

Mandag - fredag: kl. 10.00 - 14.00
Lørdag: kl. 10.00 - 12.00    

SKT NIKOLAI'S HISTORIE 

Skt. Nikolai kirke var i middelalderen den ene af Holbæks tre kirker. Den lå nær ved skibsbroen, nederst på Ahlgade, og var opkaldt efter Nicolaus, biskop af Myra i Lilleasien, (død ca. 350), de søfarendes og børns helgen i den katolske kirke. Mod øst lå Vor Frue, kirke for landsbyen Labæk. Begge kirker blev nedrevet efter reformationen, først Vor Frue og i 1573 Skt. Nikolai.

Sortebrødrenes klosterkirke, Sct. Lucius, var den tredje af kirkerne, opkaldt efter pave Lucius (253-254), som var Roskilde stifts skytshelgen. Sortebrødreklostret, hvoraf to fløje endnu er bevaret - som Holbæks eneste middelalderlige bygningsværk - blev grundlagt i 1275. Det udviklede sig gennem de følgende århundreder til et regulært, firfløjet klosteranlæg omkring en kvadratisk fratergård. Der er flere teorier for hvorfor sortebrødrene kom til Holbæk som ikke var så stor en by som vi kender den nu. Bl.a. siges det at det var et kongeligt alternativ til bispekirken i Roskilde både i økonomisk og geistlig henseende. Med sortebrødrene i Holbæk blev biskoppens indflydelse i byen stækket markant da de var gennemgående kendt for at støtte kongens parti.

Klosterkirken blev indviet i 1323 af biskop Børglum. Klosterkirken var lang tid undervejs bl.a. grundet bybranden samt at Marsk Stig og hans fredløse hærgede Holbæk i 1290-erne. Det lykkedes dog med økonomisk støtte af kong Christoffer II.

Sortebrødrene nød stor popularitet i Holbæk som viste sig ved bl.a. gentagne udvidelser på klosteret og kirken igennem årene som har været bekostelige. Efter reformationen i 1536 måtte munkene opgive klostret grundet manglende støtte af befolkningen og overlod det til byen. Klosterkirken blev omdannet til sognekirke. Klosterets østfløj og den ene ende af sydfløjen blev efter kongens bud nedbrudt, og også stenene herfra blev anvendt på Holbæk slot. I vestfløjen blen en lille, beskeden latinskole indrettet. Sydfløjen blev af ukendt grund først i 1575 overladt til byen som indtil 1844 anvende den til rådhus og arrest. Forskellige tilbygninger - munkenes sideskibe, senere tårnet og i 1725 et spir med klokke - gjorde bygningen skrøbelig. Den slog revner og forfaldt. I en kort periode blev kirken også brugt som koleralazaret. I 1865 blev den lukket pga. nedstyrtningsfare. Efter megen debat blev den revet ned i 1869. Meget smukt og historisk inventar blev solgt, andet blev bevaret og er nu dels i den nye kirke, dels på Museet for Holbæk og Omegn, og enkelte stykker opbevares på Nationalmuseet.

En ny kirke fik i 1868 ministeriets godkendelse, bygget efter tegninger af kgl. bygningsinspektør, professor Chr. Hansen (1803-1883) og finansieret ved indsamlede midler, kirkens egen formue og ved lån, som byrådet garanterede for.

Så sent som i 1869 ændrede Chr. Hansen byggeplanen, så kirken kom til at ligge nordsyd og ikke som klosterkirken - og planen hidtil - vestøst. Måske med tanke på at åbne Ahlgade op mod kirken med et kirketorv.

Kirken blev indviet i 1872.

Den blev opført i røde munkesten på granitsokkel i Nyromansk stil. Den er i korsform med kantet korafslutning i syd og med tårn mod nord; det er rektangulært forneden, kvadratisk foroven og øverst ottekantet med kobberspir.

Den nye kirkes mål var 49 3⁄4 alen (31,2 m) i længden, 17 3⁄4 alen (11,1 m) i bredden og i højden 20 alen (12,5 m). Tårnet er 72 alen (45,2 m).

Professor, etatsråd Chr. Hansen var en af tidens betydeligste arkitekter. Han har bl.a. bygget kommunehospitalet og observatoriet i København og Athens universitet.Arkitekten tegnede selv den nye kirkes inventar. Først årtier sene- re blev epitafier og mindeplader fra klosterkirken hængt op i kir- ken. Og først årtier efter opførelsen kom Holbæk kirke til at hedde Skt. Nikolai kirke.

En stor istandsættelse 1930 stod arkitekt Søren Lemcke for. Sidepulpiturerne blev sænket, så vinduerne i korsarmene gav bed- re lys i kirken. I apsis blev vinduerne tilmuret, så alteret sås klare- re i sidelyset, og Ole Søndergaards fresco af to hjorte, der drikker af livets kilde ved korsets fod, blev malet i hvælvet over alteret. Væggenes bemaling med kvadersten og romanske friser forsvandt. Loftsbjælkerne fik sin Kina-røde farve.

Et pulpitur til koret blev bygget over indgangsdøren og orglet rykket frem fra orgelbuen.

Glasmalerierne i begge korsarme er udført efter tegninger af professor Kræsten Iversen. I 1945 skønkede en anonym giver glasmalerierne mod øst ”Kristi genkomst” hvor Kirstus selv er i midten. Ved siderne og nedenfor er keruber, som kalder de døde op af gravene.

Mod vest er motiverne ”Judaskysset”, ”Korsfæstelsen” og ”opstandelsen”; De er fra 1949 og betalt ved indsamling i menigheden.

Istandsættelsen 1967 blev foreslået af arkitekt Rolf Graae. Trappen til koret blev bredere og Lorentz Jørgensens to forgyldte, basunblæsende engle kom tilbage i kirken ved trappens sider. Sidevinduer i korsarmene blev tilmuret, så glasmalerierne i de store ruder kom bedre til deres ret.

Der kom helt nyt orgel; og orgelpulpituret blev gjort end- nu dybere og fik ny facade. Ernst Trier, Vallekilde, satte nye farver på kirkens indre: To grå nuancer med blå og okkergule detaljer på vægpaneler og stolerader; stagerne på stolegavlene er fra 1962.

To sidefløje fra 1970 langs Kirkestræde er tegnet af Rolf Graae og Erling Jessen. De er som kirken opført i røde sten og granit og rummer mod øst venteværelse med garderobe og toilet - mod vest ligkapel og værksted. På væggen i kapellet

Alterbilledet var bestilt hos en af tiden store malere, Carl Bloch (1834-1890). Motivet: "Jesus og barnet." Teksten under billedet: "Sandelig siger jeg Eder: Hvo som ikke modtager Guds Rige som et Barn, kommer ingenlunde derind. Lucas Evang: 18 Cap: 17 Vers." Alterrammen er tegnet af kirkens arkitekt, Chr. Hansen. Alterbordet fra 1950 er tegnet af arkitekt Marius Pedersen.