Retningslinjer på Naturkirkegården

 

Naturkirkegården er et naturpræget område. For at bevare kirkegårdens smukke og særegne præg er der en række forhold, der gør sig gældende.Menighedsrådet har derfor fastsat følgende regler:

 

På Naturkirkegården er det tilladt at:

  • Sætte afskårne blomster i granitvase.
  • Sætte gravstedslys.
  • Fra første søndag i advent at sætte jule gravpynt der ikke indeholder led lys/solceller. Vi forbeholder os retten til at fjerne det og smide det ud, førstkommende arbejdsdag i januar måned.

Der er følgende undtagelser fra den generelle tilladelse:

I afdeling C1 + C2 + C3 (gravsteder i plænen) må der ikke anbringes genstande, der er synligt over græsniveau.

I afdeling K1 + K2 + K3 anonymt gravstedsanlæg må der kun lægges afskårne blomster på blomsterpladserne.

I afdeling M (skovstien) må der ikke sættes genstande eller lægges blomster ved gravstederne, benyt blomsterplads.

 

På Naturkirkegården er det ikke tilladt at:

  • Bruge plastikblomster, lægge blomsterløg, så frø, eller beplante gravstedet.
  • Komme jord eller blomsterløg i rør, kræmmerhuse eller granitvaser.
  • Grandække gravstedet.
  • Din hund opholder sig og eller besørger på gravstederne. (Ja det sker desværre)

Hver uge fjerner kirkegårdens personale eventuelle visne blomster og gravstedslys.

 

 

QR-mærkning:

    • Der må ikke sættes QR-mærkning i afdeling K1 og K2.
    • Udgifter i tilknytning hertil sker for gravstedsejers egen regning.
    • Gravstedsejer opretter selv QR-mærkning i lighed med www.livsminder.dk
    • Gravstedsejer udarbejder egen tekst, som omhandler afdøde. Teksten anbefales ledsaget af foto/billede af afdøde. Teksten må ikke være anstødelig. Teksten sendes på e-mail 7274-kka@km.dk att. Kirkegårdsudvalget.
    • QR-mærke placeres på porcelænsplade på en af Kirkegårdsudvalget godkendt granitsokkel, som kan købes hos en stenhugger.
    • Kirkegårdens gartnere sætter QR-mærket på gravstedet uden beregning.