Aftal tid til dåb på kirkekontoret - klik her
Hvis I gerne vil have jeres barn døbt, så skal I henvende jer til kirkekontoret og aftale en dato for dåben.
Dåben foregår som udgangspunkt som en vigtig del af søn- eller helligdagsgudstjenesten, men vi kan også tilbyde dåb den sidste lørdag i hver måned.


Før dåben mødes forældre og præst til en samtale om dåbens forløb og betydning. Kontakt en af vore præster ved klikke her


Tak for barnet

Ved dåben takker vi Gud for vores barn, og vi beder Gud være med ham eller hende gennem hele livet. Barnet bliver velsignet og får Guds løfte om, at han altid vil følge det som sit eget barn med sin kærlighed og velsignelse. Barnet får en plads i det kristne fællesskab med alle dets traditioner og bliver medlem af kirken.

Hvad siger jeg ja til?

Barnet bliver døbt på den kristne tro og får et fundament at stå på. Derfor svarer vi i dåben ja til den kristne trosbekendelse. Dåben er Guds gave, som forældre og faddere siger ja-tak til på barnets vegne. 

Faddere

Før dåben skal I vælge mindst to og højst fem faddere til jeres barn. Fadderne skal selv være døbt ved den kristne dåb enten i folkekirken eller en anden kristen kirke i Danmark eller udlandet. I skal oplyse faddernes navne og adresser til kirkekontoret.

En fadder er vidne til dåben og skal tilse at barnet vokser op i den kristne tro. Det vil derfor være naturligt, at en fadder går i kirke med barnet en gang i mellem eller taler med det om tro og kristendom. 

At fadderne i øvrigt skal tage sig af barnet, hvis der sker forældrene noget, er en skrøne. Fadderne forventes at være en del af barnets liv, uanset om du er der eller ej. Hvis du vil lave en bindende aftale om, hvem barnet skal bo hos i tilfælde af din død, skal du i stedet oprette et såkaldt børnetestamente.

Gudmor og gudfar 

En gudmor eller gudfar kalder man gerne den person, som bærer barnet til dåben. Det er for det meste en af fadderne. Det er lige så almindeligt, at en af forældrene bærer deres barn til dåben.

Voksendåb bliver stadig mere almindeligt i folkekirken

Nogle voksne blev ikke døbt som børn, og får senere i livet et ønske om at blive døbt. Andre er opvokset i en anden religion og ønsker at konvertere til kristendom. Andre igen har længe været religiøst søgende og finder til sidst deres ståsted og ønske om dåb i folkekirken. Voksendåb bliver mere og mere almindelig i folkekirken.